Evaluering
Forklaring til evalueringen og evalueringsskema
Skemaet skal ses som et øjebliksbillede af et dyr, og kan bruges til at træffe velovervejet avls beslutninger. Der evalueres kun på det ydre og dommeren tager ikke stilling til ”indre” fejl, sygdom, mentalitet, sind mm.
Nogle ting som f.eks. ulden vil udvikle sig igennem livet. Nogle fejl vil også kunne udvikle sig og ofte til en værre tilstand. Andre ting vil være livslange observationer for dyret. Det er dog vigtigt at bære dette
i mente, hvis man flere år senere stadig benytter samme skema til avls beslutninger og ikke har fået den opdateret. Skemaet giver dig som ejer, køber eller sælger en ide om dyrets plussider og evt. minussider. Hvor du i næste generation kan forbedre det enkelte dyr eller hvor dyret kan bruges til at forbedre på andre dyr. Det kan også bruges til at evaluere dine nuværende dyrs konformationsmæssige sundhed.
Evalueringen kan også gøre det letter at prissætte enkelte avlsdyr eller hobbydyr, både for sælger og køber, samt give en uvildig vurdering af f.eks. fejls sværhedsgrad og betydning i alpakaens livsforløb.
Skemaet er udført på engelsk, da det er det sprog dommere bruger. Øverst på skemaet skrives dommerens navn og dato for evalueringen. Herefter følger oplysninger om dyret, navn og chip nr. samt
en boks med chip aflæst/ok. Derefter følger flere oplysninger om dyret, alder skrives i mdr. med et M bag ved eller i år med et Y bag ved eller med fødselsdato (DOB). Herefter køn, som skrives som enten male eller female. Sidst er det farven, som skrives med bogstaver f.eks. Medium brun MB eller lys sølv grå LSG (find hele farvelisten i showhåndbogen). Slutteligt seneste klipnings dato (last shearing).
Første del af evalueringen har fokus på konformation, som er kropsbygningen (conformation) under denne del har dommeren 2 værktøjer. Det ene er de 4 afkrydsningsbokse om konformations afvigelser (conformation deviations). Her kan der være ingen (non), mindre (minor), moderate (moderate)
eller alvorlige (major) afvigelser. Alvorlige afvigelser (major) vil have effekt på dyrets livskvalitet og/eller levetid. Derudover er der en linje til kommentar (comment), hvor afvigelserne kort beskrives.
Der er 9 områder under konformation (conformation):
1: Hoved (head) tjekkes for symmetri og proportioner i hoved, om der er fri luftveje, øjne og øre tjekkes for fejl.
2: Tænder (teeth): bidet tjekkes for afvigelser f.eks. over- eller underbid og/eller skævt bid.
3: Forben (front legs), her kigges efter om forbenene har korrekt ben stilling. Afvigelser f.eks. droppet kode eller kalveknæ mm.
4: Bagben (back legs), her kigges efter om bagbenene har korrekt ben stilling. Afvigelser f.eks. droppet kode eller ko haser mm.
5: Gang og fodplacering (walk and foot placement); her kigges efter hvordan alpakaen fører benene. Afvigelser f.eks. smalt eller bredt eller med rotation eller stivhed.
6: Ryg og hale (tail and spine) tjekkes for afvigelser f.eks. kink, et lille buk, skævhed langs rygraden.
7: Proportioner (proportions), her ses på alpakaens kropsdele i forhold til hinanden. Længde på hals, krop og ben set i forhold til hinanden.
Vigtig info
Dette skema tegner et øjebliksbillede af dyrets konformation og uld. Disse ting kan ændre sig med tiden, derfor bør du altid være opmærksom på datoen for evalueringen. Bruges skemaet i forbindelse med en handel eller til nye avls beslutninger, bør det ikke være over to år gammelt.
Når du handler eller skal avle med denne alpaka, bør du altid kigge på hele dyret.
Skemaet tager kun udgangspunkt i dyrets konformation og uld. Ting som indre sundhed, hudproblemer, parasitstatus, mælkeproduktion, er det en god mor, sind, trænings niveau og flok dynamik mm. er ikke taget med i denne evaluering!
DLAF kan ikke stilles til ansvar for fejl og mangler i dette skema eller i evalueringen af en alpaka.