Alpakaer og lamaer er to tæt beslægtede dyr fra Sydamerika, men de har en række forskelle, både fysisk og i deres anvendelse.

Her er nogle af de vigtigste forskelle mellem alpakaer og lamaer:

1. Størrelse
Lamaer er større end alpakaer. En fuldvoksen lama kan veje op til 150-200 kg og måler omkring 1,7-2 meter i højden (til toppen af hovedet).
Alpakaer er mindre, typisk vejer de omkring 55-90 kg og er omkring 1,2-1,5 meter høje.

2. Ansigtstræk
Lamaer har længere, mere aflange ansigter og større ører, der ofte har en bananlignende form.
Alpakaer har kortere og mere buttede ansigter med mindre, lige ører, som giver dem et blødere og mere bamset udtryk.

3. Pels
Lamaer har en grovere og ofte mere sparsom pels. Deres fibre bruges primært til grove tekstiler og reb.
Alpakaer har meget blød og fin pels, der er kendt for sin kvalitet og bruges til luksustekstiler. Alpakauld er hypoallergent.

4. Temperament og brug
Lamaer bruges traditionelt som pakdyr, da de er stærkere og kan bære op til 25-30 % af deres egen vægt.
Alpakaer opdrættes primært for deres uld og bliver sjældent brugt som pakdyr, da de grundet størrelse og bygning ikke kan bære.

5. Anvendelse
Lamaer bruges oftest som pakke- eller lastdyr i Andesbjergene og kan også bruges til kød.
Alpakaer er kendt for deres uld og avles specifikt til tekstilproduktion. De bruges derudover også til kød.

6. Oprindelse
Begge dyr stammer fra Sydamerika, især Andesregionerne, men de har forskellige vilde forfædre. Lamaen er efterkommer af den vilde guanaco, mens alpakaen stammer fra den vilde vicuña.

7. Social adfærd
Lamaer kan være mere selvstændige og beskyttende, og de bruges nogle gange som vagtdyr for alpakaer eller andre husdyr.
Alpakaer er mere flokorienterede.

Selvom de ofte forveksles, har lamaer og alpakaer altså forskellige fysiske egenskaber, temperamenter og anvendelser, hvilket gør dem unikke på hver deres måde.

Man kan ikke ride på alpakaer, da de er for små og svage til at bære en menneskes vægt. Alpakaer vejer typisk mellem 55 og 90 kg, og deres kroppe er ikke bygget til at bære tungere byrder. De bruges primært til uld og som selskabsdyr.

Lamaer, derimod, er større og stærkere, og det er teknisk muligt for børn at ride på dem, da de kan bære op til cirka 25-30 % af deres egen vægt (det ses dog sjældent). Voksne er for tunge til at ride på en lama. Lamaer bruges oftest som lastdyr til at transportere gods og ikke som ride- eller transportdyr for mennesker.

At holde lamaer og alpakaer kræver en række overvejelser og forberedelser for at sikre dyrenes trivsel og velvære.

Her er de vigtigste krav og hensyn, du skal tage, hvis du vil holde lamaer eller alpakaer:

1. Plads og indhegning
Plads: Lamaer og alpakaer kræver plads til at bevæge sig og græsse. En generel tommelfingerregel er mindst 1500 m2 græsareal pr. 3-5 dyr. Hvis du holder flere dyr, skal du have mere plads. Dyrene behøver ikke at kunne vandre langt, men vær opmærksom på at der skal fodres med mere hø/wrap ved mindre græsarealer, da de vil “spise op” hurtigere samt at deres “toiletter” vil fylde mere af folden og parasittrykket derfor stiger.
Indhegning: Indhegningen bør være solid. Et stærkt nethegn eller trådhegn fungerer godt. Hegnet skal dels opsættes så dine dyr ikke smutter ud, men også beskytte mod rovdyr udefra.

2. Foder og vand
Foder: Lamaer og alpakaer spiser primært græs og hø. De kræver adgang til frisk græs, og om vinteren (eller når der ikke er nok græs) skal de have hø/wrap som supplement. Et voksen dyr spiser omkring 1-2 kg hø om dagen. Du kan også give dem specielt foder beregnet til camelider (dyr af kamelfamilien) for at sikre, at de får alle nødvendige næringsstoffer.
Vand: De skal altid have adgang til frisk, rent vand. Camelider kan være ret følsomme over for forurenet vand, så det er vigtigt, at deres vandkilder holdes rene og fri for is.

3. Ly og beskyttelse
Lamaer og alpakaer har brug for et ly for at beskytte sig mod dårligt vejr som regn, sne og vind, samt mod stærk sol om sommeren. En simpel tre-sidet læskur fungerer fint. Staldens størrelse skal passe til antallet af dyr og give plads til, at de kan lægge sig og stå op uden trængsel.

4. Sundhed og pleje
Parasitter: Bemærk at det i Danmark ikke er lovligt at give ormekure uden forud at have tjekket gødningsprøver. Det nbefales at tage gødningsprøver 1-2 gange om året for at sikre, at dine dyr ikke bliver syge af parasitter.
Klipning: Alpakaer skal klippes en gang om året, da deres uld vokser kontinuerligt. Lamaer har en grovere pels, men de kan også have gavn af klipning. Det er vigtigt for deres komfort og sundhed at holde pelsen velplejet.
Negleklipning: Begge dyr skal have deres klove trimmet regelmæssigt for at undgå problemer med fødderne.
Tænder: Lamaer og alpakaer kan få brug for at få deres tænder tjekket, da deres tænder vokser kontinuerligt og kan kræve slibning.

5. Socialt behov
Både lamaer og alpakaer er flokdyr og trives bedst i selskab med andre af deres art. Det anbefales at have mindst tre dyr sammen, da de ellers kan blive stressede og deprimerede. De har et naturligt hierarki og kan blive aggressive, hvis der ikke er en harmonisk social struktur.

6. Tilladelser og lovgivning
I Danmark skal man registrere sig som dyreholder hos Fødevarestyrelsen, hvis man holder lamaer eller alpakaer.

At holde lamaer eller alpakaer kræver dedikation og viden, men det kan være en meget givende oplevelse, både hvad angår de praktiske fordele og den glæde, de bringer som selskabsdyr.

Bluetongue-virus (BTV) kan være farlig for både alpakaer og lamaer, selvom de generelt er mindre modtagelige for sygdommen end andre drøvtyggere som kvæg og får. Bluetongue er en virussygdom, der primært overføres gennem bid fra mitter (små blodsugende insekter) og påvirker drøvtyggere som får, kvæg, geder, hjorte samt camelider (som inkluderer alpakaer og lamaer).

Symptomer og påvirkning hos alpakaer og lamaer
Alpakaer og lamaer kan blive smittet med bluetongue-virus, men viser ofte milde eller ingen symptomer sammenlignet med får, som kan udvikle alvorlige sygdomsforløb.

Når symptomer forekommer hos lamaer og alpakaer, kan de inkludere:
* Feber
* Nedsat appetit
* Hævelser omkring mund, øjne og ører
* Overdreven spytproduktion
* Savlen
* Hævede eller betændte læber, tunge og tandkød
* Halthed eller besvær med at gå

I sjældne tilfælde kan infektionen føre til mere alvorlige tilstande, såsom vægttab, træthed og i værste fald dødsfald, hvis sygdommen udvikler sig alvorligt eller ikke behandles.

Forebyggelse
Der findes ingen specifik behandling for bluetongue-virus, så forebyggelse er nøglen til at beskytte dine dyr. Her er nogle foranstaltninger, der kan tages:
Vaccination: I nogle lande findes der vacciner mod visse serotyper af bluetongue-virus, men vacciner til camelider er ikke altid tilgængelige eller godkendte. Hvis der er udbrud i dit nærområde, kan det være en god idé at tale med en dyrlæge om mulige forebyggende tiltag.
Beskyttelse mod mitter: Da sygdommen overføres af mitter, er det vigtigt at reducere dyrenes eksponering for dem. Dette kan inkludere brug af insektnet, flueafvisende midler og at holde dyrene indendørs i de perioder, hvor mitterne er mest aktive (typisk i skumringen).
Overvågning: Hold øje med dine dyr for tidlige symptomer på infektion.

Hold dig underrettet på fødevarestyrelsens hjemmeside