Staldforhold

Lama og alpaca har begge brug for et sted, hvor de kan søge ly

Ly for regn og sommerens bagende sol.

Selvom det ikke er naturligt for et flugtdyr at søge ind, skal de have muligheden for at komme ind og ligge i et tørt leje på en kold regnvejrsdag.

Ligeledes skal de kunne søge skygge, når sommeren er over os. Der er ikke mange dage med høj varme i Danmark, men de få der er, kan tage livet af dyrene, hvis de ikke har mulighed for at søge skygge.

Sommer

I udlandet læser man om køleanlæg til stalde. Det har vi ikke behov for på vores breddegrader, hvis man sørger for skygge og eventuelt et lavt drikkekar/børnepool, hvor de kan køle fødder og bryst i vandet.

Vær opmærksom på føl født på varme sommerdage. Den første tid, ligger de blot ved moderen, og hvis hun ikke er søgt i ly for solens stråler, kan føllet ligge og blive bagt.

Selv på vores breddegrader kan dyrene få varmestress, hvis vi som ejere ikke er opmærksomme.

Vinter

En opvarmet stald er ikke nødvendig, da de har deres dejlige uld til at holde dem varme.

En stald, hvor de kan komme i tørvejr og ly for blæst er nok.

Vær dog opmærksom på føl, hvis de kommer sent på efteråret eller i det kolde forår. De første dage kan de have svært ved at regulere varmen, så et lille hundedækken, kan være nædvendigt, hvis det danske vejr bliver lidt for voldsomt og moderen ikke søger ind.